Ørepine

Hvis noget gør ondt og det ikke er noget man direkte er tvunget til, så giver det god mening at lade være. Smerte er trods alt en ret klar advarsel om det man gør ikke er godt for en – eller noget. Derfor forstår jeg heller ikke boybands. Deres musik er smertefuld at lytte til. En evindelig strøm af Love you forever and ever with ever on top, osv. osv. For det første er det mærkeligt, at en serie hormonpumpede post-teens skal synge om loyalitet og evig kærlighed – når hele deres øvrige tankesæt er styret af de 100 millioner sædceller, der utålmodigt venter på en sprint, i deres krop.

Endnu mere utåleligt er det når man så skal høre dem synge om “hele deres liv”. I have loved you all my life. Tjek. Du er 21. Det er virkelig flot og topmålet af selvopofrelse. Jeg er imponeret. Har du også et stykke toast du har gemt helt siden i morges?

Men mest forstår jeg ikke de bliver ved med at synge. Når man ser deres ansigter, ser man smerten, der fortrækker dem ud i alskens afskygninger. De står underligt trippende på stedet og kan tydeligvis ikke vente med at slippe væk fra dette smertens holdepunkt, der er 5 centimeter fra mikrofonen. Og der må man spørge sig selv, hvis de har det så skidt med det de laver og vi har det lige skidt. Skal vi så ikke bare nedlægge kunstarten og slippe ud af denne ørepine?

Share on Facebook

Del dette på Twitter

Dette indlæg blev udgivet i Mænd og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *