Der er en suppe i suppen.

Jeg kan ikke være den eneste mand, der mener at suppe ikke rigtig er mad. Det tæller ikke, som et måltid og det virker ikke mættende nok til at være hverken et mellemmåltid eller en snack. Altså er det et ikke-måltid. Du kan lave det på kartoffel, tomat eller asparges. Det er ligemeget. Det er ikke mad. Det tæller ikke.

Suppe er jo en god idé. Træk kraften ud af noget og kog det sammen og æd det. Problemet er bare, at der mangler noget for tænderne og der mangler noget for maven. Mit mentale billede af suppe er noget, der kommer ind i kroppen og derefter nærmest glider ud af kroppen igen fordi der ikke findes skyggen af modstand i suppen. Intet, der skal behandles, fordøjes, gnaskes igennem eller udvindes. Det er bare en varm fornemmelse, der forbinder din hals med dit urinrør.

Og hvis jeg ser yderligere en mand, der sidder på en bjergtop og drikker pulversuppe i en reklame, tror jeg nok, jeg må tage en pause og spise en bøf.

Share on Facebook

Del dette på Twitter

Dette indlæg blev udgivet i Mænd. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *