Det står på gloende

Der sker aldrig en skid når du kigger. Jeg står på en bar med de få venner jeg stadig har kontakt med fra skoletiden. Vi kigger. På piger. Og vi ved, at vi er satans out of line i denne sammenhæng. For de er i starten af tyverne og vi er i slutningen af trediverne. Og for mine venners vedkommende er det pisseligegyldigt. For de har koner og kærester. Men for mig er det dødelig alvor.For jeg er i princippet fri til, at gå hjem med enhver i lokalet.

Her er bare intet, der vil eller skal med hjem. Jeg er nærmest en gammel gris fordi jeg kigger. På toilettet fortæller en overgearet dreng, dumme vitser om babyer, som jeg ikke vil gengive her. For selv om de bare er ment til at være morsomme, er de ikke sjove. Kun for ham. Han har ikke børn. Så idéen om børn, der kommer til skade er skægt. For mig er det en svinsk og gennemtrængende tvangstanke, der følger med, at få børn. At de kan komme til skade. Og man måske ikke er der, lige det øjeblik, hvor det virkelig gælder, så man kan ofre sig for dem. Som man ikke bare bør. Men som man ved, at man vil. Eller håber man vil.

Skål. Der er gang i baren. Hele landet ryster af overvild fredagstemning. Og det er endda lørdag. Men dansegulvet koger altså ikke når man kigger. Det kan være svært at finde en 22. årig tanke i en 38. årig sjæl.

Share on Facebook

Del dette på Twitter

Dette indlæg blev udgivet i Mænd. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *