Du forsyner dig bare

Der er noget sært uromantisk og benhårdt over Bonderøven. Ham, der forsøger at vende tiden og bringe alt tilbage til dengang, det var bedre. Bedre mennesker, bedre mad, muligheder, maskiner, og alle havde bedre tid. Du ved, sådan helt på Møllehave manér. Bedre tid – dobbelttydigt. Tjuhej. De havde EN bedre tid – og de havde bedre… ok. Jeg slapper af.

Hvorfor er det nu et projekt vi gider sidde og kigge på? Fordi han har en lækker kæreste. Hun er obersød og går et skridt bag ham og siger søde ting, mens han får lov at bestemme. What´s not to like? Ret skal være ret. Vi så det også før han fik kæreste. Der var han bare en nørd. Nu er han alle kvinders hede drøm og mændenes med.

For på en eller anden måde døde manden, som defineret funktion, da vi mistede evnen til selvforsyning. Dengang vi ikke længere kunne leve af vores egen mark og skov – men skulle til at leve af ting, der blev produceret på andres (kæmpestore) marker og skulle købes for penge. Så når Bonderøven slagter en ged og trækker nogle gulerødder op ad jorden, som han skyller ned med hjemmelavet cider, så er han sgu en velfungerende mand igen. Han har ganske vist forskubbet tiden. Men han har vundet kvinden og hun elsker ham igen. Fordi han kan skaffe hende det daglige brød, kød, smør, ost, osv.

Share on Facebook

Del dette på Twitter

Dette indlæg blev udgivet i Mænd. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *