Er det dine egne poser?

“Hvor længe vil du groome dig?”, sådan burde den gå, den der Danser Med Drenge-sang. For der er da noget ydmygende i at være alt for selvoptaget som mand. Ikke? Altså, det er da noget meget mærkeligt noget, at det ene øjeblik kan man se ham, som noget tankeplaget doktormand i Lost – men dog i stand til at slå igen og nærmest operere sin egen blindtarm ud – og næste øjeblik som blikfang for en mandeserie af grooming-produkter. Det er ikke engang make-up, for det har dog sådan et vist dekadent præg – bare se eyeliner på en punker. Nej, vi snakker plukkeøjenbrynordnehudogreducereposeriansigtet-grooming.

“Når jeg smører det her på, er det som om i nat slet ikke skete!”, siger reklamen. Og jeg siger puhada. Jamen, så er det jo moralske og fysiske tømmermænd lige ud af vinduet. Al den downforce og den hittepåsomhed, mænd lægger for dagen på en druktur, handler jo netop om at undergå hinanden. Det er jo den valuta vi mænd spejler os selv og hinanden i. Det kan jo ikke blive vildt nok. “Så gik vi fandme direkte op til baren og så gav Troels gashåndtag – arhahahahaha”. Når vi udveksler laveste fællesnævner, der kan vi blinke til hinanden.

Så kloge er vi. Dette er den mest basale udveksling, vi kan komme afsted med. Vi kan ikke rigtig konkurrere på, at tilride den vildeste hest eller dræbe den største bjørn længere. Men en rask konkurrence om hvem, der kan udslette en fadbamse hurtigst – det er der da stadig rum til i det nye årtusinde. Og hvis de tunge poser under øjnene, som vi møjsommeligt har drukket os til på et lunkent natværtshus, skal tages ud af ligningen, hvad har vi så snart? Det skulle da lige være, at tisse bag et busstoppested kl. 4 om morgenen og håbe på Politiet ikke ser en.

Share on Facebook

Del dette på Twitter

Dette indlæg blev udgivet i Mænd. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *