Gamle fjolser i ældre partier

SÅ er valget overstået – og vi må sige, at det var et sjældent set spektakulært valg. Her græd alle. Både vindere og tabere. Og tak for indsatsen. Nu kan vi ikke blive mere lige i Danmark. Ingen bestemmer rigtig noget – men alle kan dog stadig bestemme sig for noget. Vi er i den seneste dekade endelig lykkedes med det, som hele vores smølfesamfund har sigtet mod siden enevælden blev opløst. Nemlig at få omdannet hele samfundsskakbrættets startopstilling til en snorlige linie, hvor dem, der kan noget særligt er mat og bønderne kan hoppe en række i hvert træk. God fornøjelse med det.

Men på trods af denne lighed er det alligevel lykkedes enkelte partier, at tabe. Hvilket jo burde være umuligt i det danske demokrati, hvor det jo primært handler om at være med og alle skal have et klap på skulderen, bare fordi de synger i kor. Men tabet er en realitet. Og her tænker jeg særligt på jer Konservative. Det er muligt, at I gør det for Gud, Konge og Fædreland – men måske skulle man overveje om man skulle gøre det for nogen med stemmeret?

Tricket i markedsføring er jo at vende sine ulemper til fordele – og her burde man måske overveje, at I – Konservative – har virkelig meget at arbejde med. I sidder på så meget dødvægt, der kan aktiveres, langt mere end de fleste andre partier. Måske undtagen Kristen “Demokraterne”, som vel altid kan sende nogen relativt fortabte sjæle på en 40 års travetur gennem en politisk ørken af taberprojekter, som f.eks. afskaffelsen af fri abort.

Nå – tilbage til demokratiet og de Konservative. Hvis man nu forestiller sig, at man mødte fredag morgen på det konservative kontor og skulle tage fat på bunken, hvor begynder man så? Alle partier har ungdomsorganisationer, der holer liv i båltønden natten over. Her finder vi den hårde kerne af uforfalsket ideologisk idioti. Her, hvor intet gradbøjes eller forsøges forstået i en større sammenhæng. Ingen spørgsmål stilles og ingen svar kræves. Her er troen på partiet er størst. Men de forsvinder jo de sataner. De bliver ældre og får børn og dermed mere tvivl og endnu mere tvivl og mega-meget tvivl om alt. Det eneste vi forældre ikke tvivler på er vores angst. Altså er ungdomsorganisationer nogle flygtige grundstoffer, der afledes og forurenes af alt de kommer i nærheden af. De er så ustabile at de kan lænke sig til et træ og kæmpe mod shell til enhver tid.

Så eftersom det segment er helt taget og forsvundet – hvor går man så hen? Aha. Det kræver ikke den vilde forestillingsevne, hvor det næste sweet spot er. Og da slet ikke, når vi skal have solgt idéen om Gud, Konge og Fædreland i en tid, hvor de tre står i kø til en sidsteplads på en tilknytnings top ti hos de lækre og unge vælgere. Man går upside down på projektet.

Kære Konservative. Få nu skabt Konservativ Alderdom. Det er jeres eneste chance. Få skabt det frirum, hvor hundreder af gammeljomfruer kan føle en form for livsmening, fordi de får tilbuddet om den mentale faldskærm, at de måske ikke udlevede fravalg, men bare gemte deres krop tl Brian Mikkelsen. Det kan kun gå for langsomt. Mens I læser dette ryger der millioner af arvepenge til Kattens Værn, som kunne have været jeres. For nu at citere Rolling Stones: You better move on. Det er muligt, disse gamle vælgere ikke holder så længe – men det gør deres penge.

Share on Facebook

Del dette på Twitter

Dette indlæg blev udgivet i Danskeren, Politik, Samfund. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *