Gavehoveder

Jeg har den største respekt for folk, der kan modtage en gave. Sådan rigtig modtage en gave. Uden at blive stødt over gavens glæder og uden at nedgøre gavens giver. Uden at gøre gaven større end den er og med et smil i god ro og orden.

Det er en helt og speciel glæde at give en gave. Det er det øjeblik, hvor modtageren ser gaven og glæder sig over gaven – og gavens passenhed. Dét øjeblik elsker vi mennesker. Vi jager og higer efter det. Vi køber store gaver og tror det kan fremelske øjeblikket – men i virkeligheden ved vi godt, at det eneste, der virkelig virker er den rigtige gave til den rette person.

Og så er der dem, der ikke kan modtage en gave. Jeg har altid bøvlet med hvor meget glæde man skal vise og derfor overdrevet glædens længde. Men det er fordi jeg ikke er så velopdragen i den del af de sociale spilleregler. Endnu værre er de, der ikke kan modtage en skide gave – der bliver lidt vrede over at få en gave og måske endda synes, at det gør dem til mindre mennesker, der er fanget i en taknemmelighedsfælde, at de bliver givet en gave. De er sgu lidt træls.

Faktisk siger det ufattelig meget mere om et menneskes overskud, hvordan det modtager en gave end hvordan det giver den.

Share on Facebook

Del dette på Twitter

Dette indlæg blev udgivet i Mænd. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *