Glædelig jul

“Hvis blot du er vaks, med lim og saks”, så kan vi klippe vores julehjerter sammen. Hvis du ved, hvad jeg mener. Wink Wink. “Wife´s into photography?”. Og så videre. En ældgammel selskabsleg for to er snakken om det du ved nok, som vi pakker ind i et sprogbrug, der bare gør det drønmere spændende.

“Når julen har bragt vores hjerter i tak – så er stemningen vakt”. Gustav Winckler og Raquel Rastenni portrætterer den lille leg mellem kvinde og mand på bedste tressermanér. De kalder hinanden “din strik”, “min ven” og hun synger, at “jeg ved godt hvor du vil hen”. Tjuhej. Kan man ønske sig mere? Nej vel. Sådan skal det være. Et forspil, der varer hele sangen. “Skal vi klippe vore julehjerter sammen?”. Der er ikke noget vi hellere vil.

Og så spreder freden sig i julelandet. Herfra ønskes du, præcis den jul du ønsker dig.

Glædelig jul.

Share on Facebook

Del dette på Twitter

Dette indlæg blev udgivet i Mænd. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *