Hej skat!

Kender du fornemmelsen af at have et bestemt syn på noget og så få et nyt foræret. På et område, hvor du ikke kunne forestille dig noget kunne være anderledes. Jeg er ved at læse Henrik Dahls nyeste bog. Den er glimrende og kort. Hvilket er en fantastisk egenskab, når man først har vænnet sig til 140 Twittertegn og Facebookopdateringer. Men han er også skarp og klog og klar i mælet.

Lige midt i en linie om velfærdssamfundet pinder han en historisk pointe om skiftet mellem at føle velfærdssamfundet, som noget man bidrager til fremfor noget man nyder godt af. Det er fandenhejsme en god pointe. Og man må, i naturlig forlængelse af Dahls tanker spørge, hvorfor man bliver betragtet som en idiot, hvis man bidrager mere til velfærdssamfundet end man nyder godt af det?

Hvornår blev det almindelig anseelse at synes folk er idioter, hvis de betaler skat? Eller landsbytosser, hvis de giver mere end de tager? Almindelig (Nørretranders-)logik tilskriver da, at jo mere overskud man har, jo bedre match er man og jo mere kan man sprede sin sæd, hvis man er mand naturligvis. Derfor har påfuglen fjer. Derfor betaler mænd skat. Fordi de flexer med deres finansielle muskler. Fordi de kan bære mere end sig selv – og viser det!

Share on Facebook

Del dette på Twitter

Dette indlæg blev udgivet i Danskeren, Mænd og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *