Kunsten at kigge væk

Nu skal jeg fortælle dig hvorfor vi, som de oplyste og kloge mennesker, vi dybest set er, kan leve med, at folk dør af simple børnesygdomme, myggestik og sult i Afrika. At vi kan sameksistere med tanken om, at mange af vores tekstiler – inklusive rasende dyre løbesko, bliver forarbejdet af små børn, der arbejder udenfor de regler vi ser som ubrydelige i vores land. Det er fordi den største muskel i mennesket er den, vi bruger når vi skal kigge væk.

Der findes tre typer af hundeejere. Dem med sindssyge dræberhunde, der er tæsket på plads, så de passer ned i et pistolhylster – de har intet at gøre i denne post, så dem glemmer vi igen. Og så er der dem med poser og dem UDEN medbragte poser.

Dem uden poser er glimrende til at anskue, hvor meget mennesket egentlig kan kigge væk. Der står de så. Midt på fortovet, med hovedet drejet langt væk fra hunden, der står og overskider en flise eller flere. Hunden undrer sig over hvorfor deres menneske pludselig hader dem – mens ejerens krop er i fornægtelse, blikket stillet på uendelig og alt tunet ind på en fjern støjsender. Dybt fascinerende.

Mennesket ejer simpelthen tre overlevelsesstrategier, flygt, kæmp eller kig væk.

Share on Facebook

Del dette på Twitter

Dette indlæg blev udgivet i Danskeren og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *