Månedsdagen, der blev glemt

“Narj, og så var det endda på vores månedsdag. Hmm. Snøft. Og tror du han havde købt en gave? Nej, vel – og så var det vores månedsdag”. Hun er skuffet. Meget skuffet. Hun er vel fjorten år gammel og hun aner ikke, at månedsdage er en konstruktion på linie med Mors Dag. Opfundet af en amerikansk kortproducent – ikke for kærlighedens skyld, men for kapitalens. Den kære kapital.

Og helt ærligt – skuffelsen stod malet i hendes ansigt. Men ikke rigtig fordi hun var skuffet. Tværtimod. Dette er det perfekte svigt. Der er oceaner af opmærksomhed, der kan tvinges gennem tyggegummisnaskede gnask og snøften. Klart, hendes drenglige kæreste har svigtet hende på hendes månedsdag. Og jeg bliver faktisk lidt glad på hendes vegne. For hvis hun følger statistikken, vil hun blive voksen på et tidspunkt og glæde sig over de dage, hvor han holder sig på værtshuset og ikke kommer hjem, så hun kan tænke skilsmissen igennem i ro.

Og han kan stå og fyre de klassiske drengede vitser af – der bare er født til at udvide gabet mellem kvinder og mænd. Og cementere at vi er fra Taunus og de former fars. “Med ind og se Vaginamonologerne? Haha. Hvis jeg vil se en sur fisse holde enetale går jeg sgu da bare hjem!” – efterfulgt af latterbrøl og tavshed mens den halve fadøl synker ned i den mave, der langsomt trækker sig mere og mere sammen.

Månedsdag min bare. Men på den anden side er det sgu også smukt, at man fejrer, at man har fundet hinanden – og erkender, at hvis man skal nå at holde en fest på det forhold, skal det være inden man er i gang med det næste. Altså i denne måned. Skål.

Share on Facebook

Del dette på Twitter

Dette indlæg blev udgivet i Mænd. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *