Nøglen til det hele

Der hvor jeg voksede op skete der en – eller to – gange det at smedens søn jagtede os mindre børn. Så kørte han rundt på sin knallert, mens vi forsøgte at undslippe hans klap i nakken. Det var egentlig ret udramatisk. Meget dansk og frikadelleagtigt. Smedens fede søn på sin forsvindende Puch Maxi, der knagede under hans vægt, der fik sin mindreværd ud i nakken på os. Herregud.

På en måde meget befriende, at have den slags barneminder. Og på en anden måde, meget forpligtende, for det er min baggrund. Hvor meget jeg end forsøger at udløbe min fortid, så er jeg stadig et væld af en mellemklasse, dansk, provins, protestantisk, privatskole/kommuneskole, konfirmeret dannelse, som jeg skal bruge hver dag – for at forstå, hvor jeg kommer fra. Og hvorfor jeg er som jeg er.

Når jeg hører Alicia Keys synge og spille – når jeg hører hendes tekster, kan jeg ikke lade være med at “se” hele hendes baggrund for mig. Den dukker op. Hells Kitchen, NY, med al sin lidelse, storby og uendelige muligheder er begravet lige under overfladen på hendes sentimentale piano og længelsfulde stemme. Hendes måde at lave et beat, fraseringerne i sangen, indgangen og udtoningen i hendes sange – det hele lever og ånder i de milliarder af små sanseindtryk, der har dannet hende.

En verdensstjerne født ud af sin baggrund. De helt specielle oplevelser, der kom til hende. De helt specielle følelser, som hun samler i en lyd, der kan rejse verden rundt. Fra by til by. Fra sjæl til sjæl. Og lige der kan et klask i nakken mødes med et beat fra storbyen.

Derfor – på årets sidste dag: gid vi forstår, at bruge os selv bedst muligt.

Godt nytår.

Share on Facebook

Del dette på Twitter

Dette indlæg blev udgivet i Kvinder, Mænd. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *