Når kvinder bliver til mænd i høje hæle

Den er lidt sjov den der med kvinders interne valuta. For hvordan måler de sig mellem hinanden? Hvornår er de en succes blandt andre kvinder? Ikke gennem de negative og selvdestruktive energier, der nemt kan give os mænd point på kontoen mens vi stille synker ned i rendestenen. Kvinder bruger nogle andre energier, som er mere subtile – og måske har de mere med mænd at gøre, end vi tror.

Det står med fede typer i Berlingske Tidende og det er en reklame for et foredrag. Det er en kvinde – typisk velholdt kvinde, der kan sit chick-lit og chick-flick vokabular – visuelt såvel som sprogligt. Hun har opfundet foredraget, der går under titlen “Får jeg sex i de her sko?” og der må jeg svare: “ikke med mig”. Jeg ved ikke med dig – men jeg orker ikke, at skulle puttes ind i en kasse for at komme i kassen med nogen. Ærlig talt.

Men i dette foredrag, som kan bruges som “oplæg til en pigeaften i byen” (avisens forslag) eller måske bare, som en afdækning af nogle moderne kvinders virkelige værdisætning af sig selv (mit forslag), kan kvinderne finde ud af, hvilke sko, der giver mest sex. Tjek. Måske er jeg en anelse gammeldags, men virker det ikke sært selvmodsigende?

Ærlig talt, der er sgu ikke meget nutidigt ligestillingsideal – eller ligeværd –  over post Bridget Jones-kvinden, der fremdyrker den drønhamrende iscenesatte, let distræte og evigt famlende stil for at opnå at være fri, fordi hun er uopnåelig indenfor almindelig fornuft. Eller noget i den stil.

Værre er det med Sex and the City, der nærmest gør en dyd ud af, at give kvinderne den gammel-maskuline rolle i sexlivet. “Men hey, jeg troede vi arbejdede os hen mod noget ligestilling eller noget?”. Men det gør vi så ikke. For tanken om, at mænd og kvinder kan være ligeværdigt sammen er åbenbart lige så enfoldig, som at tro en lilla ble udstråler sexappeal. Næ, må vi så bede om nogle brændende bh´er. Tak.

Det kan godt være reglerne er, at vi skal gemme os godt – men det er da at blive fundet, der er sjovt. Det er der det kilder i maven. Og hvis vi virkelig gemmer os så godt, at vi ikke kan findes, så er vi ikke ret gode ved fællesskabet og legen. Eller hinanden. Så hvis nu vi bliver ved med at lede og råbe tampen brænder, så kan vi måske finde hinanden engang.

Share on Facebook

Del dette på Twitter

Dette indlæg blev udgivet i Mænd. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *