Bare spis – det er sportskage

Jeg bor ovenpå en butik, der sælger tøj til tykke piger. De forsøger at forklæde det på mange måder. De italesætter, hvor meget de elsker kurver. De kalder butikken et kækt og franskklingende navn og deres voksmannequiner er fyldige, men ikke fede. Det er altsammen fint og falder i samme kurv, som når jeg tager skjorten udenfor bukserne for at skjule maven. Ligegyldigt hvad vi kalder det, så er det altså overvægt og ikke overkækt. Og jeg bliver ikke mindre af min talje er skjult. Men anyway.

Forleden aften kom jeg så hjem til et overraskende, jeg vil dog endda kalde det et overvældende syn. Jeg tog et billede – men du må ikke se det, for vi skal ikke udlevere nogen. På billede i hvert fald. Men forestil dig ca. 70 animerede og store kvinder. Faktisk pænt store kvinder. Der overværer et modeshow, hvor der går nogle – i denne sammenhæng – meget tynde modeller i noget meget luftigt tøj. Det i sig selv er jo som det er. Fint nok.

Men det der overraskede mig var, at de allesammen stod og spiste – mens der var modeshow. Nu er jeg ikke en decideret haute couture-velbevandret type, men jeg er næsten sikker på, at dem på første række til et parisisk modeshow ikke sidder og spiser. Og da slet ikke kæmpe stykker lagkage med flødeskum. Derfor er mit billede, et billede af 70 meget store kvinder med ryggen til kameraet, hvor der står de meget sørgelige rester af en fuldstændig sønderrevet kæmpe flødeskumslagkage forrest i billedet. Og så slog det mig, selvklart serverer biksen mad og kage til et modeshow – faktisk er det nok vigtigere at de spiser kage end at de ser showet – det er kundefastholdelse – hvis pigerne taber sig går de jo i en anden butik.

Share on Facebook
Udgivet i Kvinder | Skriv en kommentar

Nu er den her: Absolut Kontinens.

Hvor meget man end ser på Carl Mar Møllers mudderprutgrisestiaktiviteter, så har mænd det altså noget sværere med nøgenhed end kvinder. Specielt fælles nøgenhed. Tøj er ikke opfundet fordi nogen frøs. Tøj er opfundet fordi mænd ikke kan lide at være nøgne sammen. Sådan må det være. Afstandtagen til fælles nøgenhed er en af de stærkeste drifter i krybdyrhjernen hos en mand.

Man behøver ikke bevæge sig længere end til det nærmeste fællesbad på en af sommerens festivaller før man tydeligt hører forskellen. Ud fra kvindernes fællesbad flyder en trillende og trallende samtale, der ledsager det beskidte skyllevand. Man kan endda hør pletvis latter. Ud fra mændenes baderum ruller den dystreste, brølende tavshed. Hvis man bevægede sig indenfor ville man opleve, at der i et maskulint fællesbad ikke bliver samtalt. Der bliver heller ikke kigget. Som i SLET ikke kigget.

Naturligvis er der ikke meget man hellere ville end at se sidemanden an, eller rettere, sidemandens, men det ville være forbundet med den yderste livsfare. Man ville blive jaget ud med fakler, stokke og høtyve, hvis man formastede sig til at kigge. Nu kan man i stedet forsøge at udvikle det, der blandt kendere kaldes periferi-syn. Altså evnen til at finde information andre steder end i centret af ens synsfelt.

Og bedst, som man tror man har helt styr på omgangsformerne, træder man ind ved en urinal og opdager de – i bedste fald – er præcis omvendte af fællesbadet. Her kigger alle – helt ugenert. Det øjeblik strålen er sikkert centreret i urinalen kaster man hovedet til side og lader blikket falde ned. Ingen ved hvorfor – sådan er det bare. Det er også comme il faut at prutte. Jo mere velklædte, jo mere gigantiske og buldrende lyder braget når jakkesætsraketten bliver fyret af.

Nå. Tilbage til urinalen, der er en svigefuld satan. For ingen mand ville naturligt vælge at tisse sammen med andre mænd. Hvis du samlede 10 trængende stenaldermænd og slap dem samtidig ville de søge i 12 forskellige retninger før de tissede. Kvinder derimod, griber den første totalt ukendte anden kvinde og luller frydefuldt ind på toiletter sammen, holder hænder mens de beretter om deres liv og forretter deres nødtørft sideløbende. Ved urinalen står vi mænd side om side og forsøger at klemme en dråbe ud – i fuldstændig tavshed. Bortset fra prutterne, naturligvis. Men vi kan ikke tisse. Fordi vi står ved siden af en anden mand. Det er underligt, at ingen lægebøger påpeger, at nærhed mellem to mænd er den primære årsag til absolut kontinens.

Share on Facebook
Udgivet i Mænd | Skriv en kommentar

Man skal jo være skilt for at blive gift – igen.

Det er egentligt bare en kedelig historie, jeg læser i avisen. Men en lille kort og indskudt sætning nærmest falder ud af siden: ”hendes forældre blev gift og skilt to gange – med hinanden”. Det er sgu spektakulært. To gange! Jeg får næsten lyst til at rejse mig og gøre honnør.

Jeg kan mærke respekten brede sig i mit bryst. Den mand er jo sejere end pis. Han scorer hende. TO gange. Det er jo kærlighedens svar på at bestige Mount Everest. Intet er mere umuligt end at score sin ekskone. Det skulle måske lige være at vække en død muldvarp til live med en Legoklods.

Her er man helt blottet. Alle sider i bogen er læst og alle siderne har et mentalt æseløre, der primært afslører hvor stor og hul en idiot man er. Og alligevel scorer han hende igen. De er uovertruffen teknik. Det er fantastiske jagtinstinkter. Det er overvældende køligt overblik. Med mindre det er hende, der har scoret ham. Men så har hun jo været ekstremt dum. Man skal aldrig gå tilbage til en fuser.

Share on Facebook
Udgivet i Kvinder, Mænd | Skriv en kommentar

Næ, hvor er den kartoffel fin!

”To danskere kan ikke mødes uden at starte en forening” er den typiske Gammel Dansk-logik, som vi udtaler til hinanden. Men sandheden er faktisk lidt anderledes. En dansker er ikke i stand til at opdage en genstand uden, med lidt animeret spyt i mundvigen, at forsøge at åbne et museum, der priser netop denne genstand. Bevares, jeg har intet imod vi gemmer ting og udstiller effekter, som 1/ nogle har gjort sig virkelig umage med at tilvirke, 2/ har haft en virkelig stor effekt på verdenshistoriens gang og/eller 3/ er SÅ kuriøse, at de har vitterligt har en kæbetabereffekt. Om det gælder hørvæven! eller ej må være op til den enkelte – men da jeg opdagede at vi danskere har et dedikeret hørvævsmuseum gav det immervæk nogle indre billeder og det var ikke de mest actionprægede.

Men det slutter ikke der, børnehaver kan nyde mellemfugtige og tætsiddende madpakkerum andre festlige steder. Ingen tvivl om kartoflen har haft en væsentlig indflydelse på mætte maver og hollandske tilflyttere, men at ligefrem drive et kartoffelmuseum, som man gør på Vestfyn, der endda har antaget en størrelse, der fordrer rundvisninger, er måske lige at give knolden lidt vel megen opmærksomhed. Men intet undergår forhåbentligt det danske museum for souvenirs, som vel nærmest kan sammenlignes med en kæmpe skammekasse af crap, der er blevet udstyret med en dør, så man kan gå ind og se uanede gyseligheder fra hele verden. Produceret i skam, solgt i synd og indkøbt i en blodrus af kulturforsimpling.

Share on Facebook
Udgivet i Danskeren, Samfund | Skriv en kommentar

Hvad fanden er fnuller lavet af?

Dagens spørgsmål er: “Hvad fanden er fnuller lavet af?”. Og svaret er – ikke nemt. Faktisk svært. Fnuller er den substans man, som meget heldig ung dreng, kan hive ud af navlen efter at have droppet badet nogle dage. Det er sådan en underlig og lidt fluffy substans, som ikke rigtig har nogen rygrad eller nogen reel ydre form. Men det er jo en ting, så vi må jo tage det alvorligt. Dybest set har det jo et atomnummer i det periodiske system på niveau med guld. Vi har bare ikke afdækket det.

I en ældre tilstand af bedre generel hygiejne, hiver jeg stort set kun fnuller ud af tørretumbleren. Og dér kan jeg godt stykke sammen hvor fnulleret kommer fra. Og så ud af min hjerne. Du ved, det hjernefnuller, der opstår på en helt grå og almindelig dag. Det er jo ikke lige til at give mening. På nogen måde.

F.eks. tænker min hjerne – hver gang det sker, at min Mac popper op med beskeden: “Computeren kører nu på reservespænding”, godt jeg ikke er krimiforfatter, for så ville jeg skrive et virkelig skidt kapitel nu.

Share on Facebook
Udgivet i Tanker | Skriv en kommentar

Marathon i Tvivl

“Den mand, der påstår at have forstået kvinder er en idiot, der intet forstår”, sagde… well, dybest set jeg. Men nu er det jo internettet, så lad os vanen tro skyde citatet over på en anden og mere slagkraftig personage. F.eks. Rod Stewart. Han har kendt mange kvinder. Han har været gift nogle gange. Det virker plausibelt. Ok, here we go:

“Den mand, der påstår at have forstået kvinder er en idiot, der intet forstår”, Rod Stewart, 1987.

Belært af Rod Stewarts kloge ord ville jeg jo aldrig påstå, at forstå kvinder. Endsige ret meget – jeg synes faktisk det meste af det, der virkelig er interessant i verden er det der virkelig er svært at forstå. Men nu er jeg heller ikke en, der kan lade mig underholde af det meste. Så jeg beslutter et benspænd. Nu vil jeg være lidt normal. Jeg beslutter mig for at se tv. Altså rigtigt tv du ved, sådan noget de fleste ser – ergo sådan noget jeg aldrig ser. Jeg tænder og kigger lidt på noget fodbold. Mine ben begynder at hoppe op og ned. Jeg prøver virkelig – men jeg kan ikke sidde stille og glo på andre, der løber rundt. Videre.

Jeg ser nogle minutter af nogle danskere jeg svagt genkender, der sidder på et slot (et meget lille slot, hvis du spørger mig) og siger selvfølgeligheder. Og inden længe spørger jeg mig selv, hvorfor helvede programmet ikke hedder “Hjernerne på Slottet” og forguder nogle af de virkelig stenede forskere vi har i Danmark – f.eks. Holger Bech – men i stedet fungerer rundt om den række almindelige kendte, som vi har i Danmark. Det er hjemmegroede og elendige danske køkkenhavekendte. De vælter ustyrligt op med deres ukurante former og kedelige smag og har et fælles primært kendetegn, der er evnen til at sige selvfølgeligheder som det mest selvfølgelige. Og det er rasende røvsygt. Videre.

Og nu sker der noget. Der er nogle kvinder på skærmen. De ser godt ud. Den ene skriver en blog. Eller er det en klumme. Hun har nogle veninder. De taler sammen. Og ind i mellem oversætter hende klummeskriveren som voice over, så jeg kan frame deres samtale bedre. Og pludselig sker der noget, som jeg ikke har oplevet siden min ven Kai fortalte mig om kvinders klitoris i slutningen af ottende klasse. Her er noget, der er værd at vide. Noget, der udvider min horisont. Det er – et kort sekund – som om jeg kan se ind i det uendelige univers. Som om jeg forstår hurtigere end det udvider sig. Det er lige før, jeg kan overhale effekten af the BIG Bang og komme bare lidt foran.

Jeg ser Sex and the City. For første gang. Altså min første gang. For andre må det være en genudsendelse. Og jeg forstår. Pludselig har jeg en indsigt, som jeg aldrig har haft før. Der findes en speciel sportsgren for kvinder. Den kaldes Marathon i Tvivl. Og de løber det hver dag, måske endda flere gange på samme dag. Så er det sgu da ikke mærkeligt, de altid er trætte og smadrede og lidt fjerne i blikket. Tak tv. Så ved jeg det. Men ok, det er et lidt kedeligt program med lidt skidt manuskript og lidt dårlige skuespillere, så… videre.

Share on Facebook
Udgivet i Kvinder | Skriv en kommentar

Darwins nye kus… kone

Vi er nogle frygteligt simple væsener os mennesker. Vi er meget mere forudsigelige end vi selv tror. Alene mængden af “man skal ikke være tosset for at være her”-skilte beviser hvor hamrende ens vi er. Nej, man er ikke en afviger når man tilhører de 54% af befolkningen, der ejer et skilt, der beviser de er anderledes. Men sjovt er det også at vi jager i langt mindre cirkler end vi selv tror. Når vi leder efter kærester så leder vi blandt de tilgængelige fremfor at tilføre vores genpøl noget virkeligt nyt.

Bing – så er der julefrokost i det nye firma og Zing, så er du flyttet i et nyt hus med en ny mand, fordi du kunne opgradere 4,3%. Så nemt er det. Det er simpelthen survival of the nearest that somewhat fit. Darwin krummer tæer, men han blev sådan set gift med sin kusine, så han har sådan set ikke nogen at lade noget høre. I folkeskolen gad pigerne ganske vidst kun sjældent drengene i deres egen klasse – det var alligevel for tæt på – de ville mere – ud i verden. Helt ud i rygergården til klassen over, hvor drengene var ældre og dermed næsten på samme udviklingstrin, som pigerne.

Men hvad så hvis man virkelig vil bryde rammen og score uden for boksen? Så logger man sig på nettet og opretter en masse søgekriterier, der giver et match så tæt på ens ex, som menneskeligt muligt. Niks. Det er same same. Problemet med netdating er det klassiske problem, vi kender fra fokusgrupper i produktudvikling, de fleste aner ikke hvad de virkelig ønsker sig før de bliver præsenteret for noget, deres nabo ejer og elsker. Udviklet af mennesker, som vi betragter som halvgale. Kendetegnet ved de netop IKKE ejer et skilt, der henviser til deres mentale habitus. De fleste er ikke bygget til at bryde rammen, de er bygget til at bryde sammen – for vi er dybest set et flokdyr og det kræver fælles værdier. Altså er der kun en farbar vej til sand materiel og matrimonel lykke i villakvarteret – lad den galeste eneboer pege på det, hvis den klogeste nabo elsker det, så find den tætteste kopi, som du har råd til. Eller gå i fitness og stjæl det fra ham til sommerfesten.

Share on Facebook
Udgivet i Danskeren, Netdating | Skriv en kommentar

Sandaldermand

Byggede stenaldermænd sandslotte? Det er et lammende spørgsmål af den art, der lærer én at forstå rådyr, der fryser i forlygters skær. Bagenkop Strand med min datter. Første rigtige sommerdag i 2012. Vi bygger – og hun leger ind i mellem i vandet. Og så stiller min hjerne sig an. Jeg kender den efterhånden. Den brygger på noget – og pludselig, sådan POP, så kommer det ud. Som et lidt slattent tyggegummi POP, der sker midt i mit hovede. Byggede stenaldermænd sandslotte? Siger den.

Omgående begynder tankerækken, ja – det tror jeg – de fortalte jo historier gennem malerier og de formede værktøj. Nej, de havde sgu da ikke tid til at bygge sandslotte de var jægere og samlere og hvis man ligesom skal skaffe sig selv muslinger og østers nok til at gå mæt i seng i 37 år, så leger man ikke. Men det måtte da de have gjort. Alle mennesker leger, det er jo sådan vi lærer. Ved at imitere uden fare = leg. Hold nu kæft – så Søren Stenaldermand kommer hjem efter en hård dag og sætter sig ned med børnene og leger med sandet – mærker det varme sand sive gennem fingrene og lader drømmene sejle ud over havet og til andre lande, hvor han vil kunne tilbyde den næste generation bedre livsvilkår. Måske endda et slot? Børn var jo defineret på en hel anden måde dengang – de var en del af produktionsapparatet fra de kunne være med. Jaamen, forældrene har vel altid haft lyst til at børnene smilede – det er vel den belønning, der ikke kan erstattes af noget stof. Jada – men så måtte de sgu selv bygge. ErtebølleJohn smed sig sgu da på en sten, når han endelig var hjemme efter dagens jagen og samlen. Tror du ikke han havde et kreativt overskud, som han ville fyre af på et sandslot? Næ – det har han da brugt på at få alle ender af hans drønpraktiske og helt uforudsigelige liv til at hænge sammen. Nej – ærlig talt – jeg tror det giver sig selv. Stenaldermænd byggede ikke sandslotte, for hvordan fanden skulle de vide, hvordan et slot så ud. Og bare før du kommer for godt i gang. Stenaldermænd byggede heller ikke tidsmaskiner.

Share on Facebook
Udgivet i Tanker | Skriv en kommentar

Rygning kan føre til tykke kærester

Det er tilfældet, der råder. Man går til venstre og dermed misser man en chance eller går til højre og bliver kørt ned af en sindsyg lastbilchauffør med stress og et gult navneskilt i forruden. You never know. Anyway, det er tilfældet, der råder. Og derfor har jeg lige under mine vinduer et sociologisk fænomen, som man kan nærstudere. “Heiiijjj”, råber hun når hun ser ham. Og han mumler “hejhej” mens han nikker med hovedet.

Hun arbejder inde i butikken, der ligger til højre under min lejlighed. Han arbejder i butikken, der ligger til venstre under min lejlighed. Hun sælger tøj til tykke piger og han sælger mobiltelefoner. De er begge taget fra deres egen målgruppe og hun er tydeligt mere begejstret for mobiltelefoner end han er for tykke piger. Selvom de bare eeeelsker kurver i butikken til højre, slipper vi altså ikke udenom at vi kan kalde det alt muligt – det er basalt set gevandter, der er meget luftige til tykke piger. Sådan er det.

Det er åbenbart ikke lige det en fyr, der i forvejen har et netværk til forskel, har brug for. Altså en tyk kæreste. Men han kan ikke afvise hende. Det er umuligt. Fordi, under min lejligheds vinduer er stedet, hvor man ryger, hvis man arbejder i de to butikker. Siden de begge ryger, tjah – så mødes de. Stille og roligt æder hun sig ind på ham. Han giver sig lidt mere hver dag -griner lidt mere af hendes vitser – og bliver flinkere og flinkere. Så så længe de ryger er der håb for hende. Og det bliver de vidst ved med. Selv en advarselstekst på pakken, hvor der står: Rygning kan føre til tykke kærester, ville ikke få ham til at holde op.

Share on Facebook
Udgivet i Kvinder, Mænd | Skriv en kommentar

Den fælles løgn som kit i vores vindue

Har du nogensinde tænkt over det sociale kit, der holder Danmark sammen? Nej, vel? Det er løgnene. De store, fede, dryppende, danske fælles løgne. Tom Waits forførte Mathilde fra Lasse & Mathilde, der er åvand i en Odense-Pilsner Og Prins Henrik spiller for det andet hold. Vi kunne uge efter uge fylde et digert værk af groft overkulørte sider med dem. Hver uge de samme – bare i nye afskygninger, som vi KUN læser fordi vores frisør holder dem.

Faktisk er frisører meget følsomme mennesker. De er en slags numsetermometer for den danske folkesjæl. De ved præcis om vi i disse for vores stand så svære tider, er mest til ti-kroners tv-oversigter eller udfoldede sladderblade med drivende historier om de kendtes hustruvold og nabostrid. Man vader ind ad døren og der ligger de og stråler. Beviserne på tidernes evige fordærv eller bare beviset på vores fordærvede reptilhjerne, der kan snøres med et “SE! En løgnehistorie” uge efter uge efter uge.

Heldigvis er vi danskere – også dig! Så du er også født med den store redningsplanke: Det er “nu-er-jeg-jo-ikke-racist-jeg-læser-ikke-normalt-den-slags-blade-jeg-ved-kun-hvad-naboen-fortalte-mig”-syndromet, der er gudsgivne til alle os danskere. Det er en speciel form for uendelig social dansk kredit, hvor man kan kaste sig ud af den gode smags flyver og rase mod jorden, men stadig lande helt uskadt i den gigantiske airbag, der jo er dette flade lands højeste og laveste punkt samtidigt. For hold dog kæft, hvor er der point i en rigtig sviner over hækken, men FUCK, hvor er det svært at sove i ugerne bagefter.

Share on Facebook
Udgivet i Medier | Skriv en kommentar