Projekt: Børn

Når det kommer til børn, så er de jo per definition altid mere uopdragne og elendige end tidligere tiders børn. Sådan er det. Det faktum, at de børn, der opfører sig så skidt jo er opdraget af netop os, der så samtidig dømmer dem, burde vel få noget til at vågne i vores tankevirksomhed. Det gør det også ind i mellem.

Vi forsøger at gennemskue stadset. F.eks. ved at være gode til at give dem skægge navne. Ikke sådan nogle kedelige nogen, som Generation X eller Y eller Z eller, hvad man nu nåede at kalde min årgang inden vi blev for gamle til at være interessante og stille gled ind i det, der så kaldes voksne. Næ, nogen skægge “Hvis dit barn var en trend”-agtige navne, som “curlingbørn”.

Det er børn, der får fejet isen foran sig – altså aldrig møder modstand af nævneværdig karakter. Jeg formoder de er isoleret i en form for fysisk og mental gummicelle, hvis de skal undgå modgang, men anyway – det er ordet. Og så min yndlingsdefinition, som sjovt nok ikke er en definition af børnene, men snarere af deres forældre. “Projektbørn”.

Det er dem, der bare skal lykkes på alle planer. Men i virkeligheden har projektet sjældent noget med selve barnet at gøre, projektet er nemlig typisk, at få forældrene til at se godt ud. Det er nok derfor projektbørnsforældre er så satans dedikerede til opgaven.

Share on Facebook

Del dette på Twitter

Dette indlæg blev udgivet i Børn, Kvinder, Mænd og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *