Ritschh

“I har dem vel ikke uden velcro?”, han spørger næsten undskyldende. “Nej, det har vi altså ikke”, damen lyder, som om han har spurgt om sandaler findes uden sål. Han gik ellers som katten om den varme mus, men til sidst skubbede konen ham hen til ekspedienten. Han er en pæn mand. Sikkert i halvfjerdserne. Pænt klædt og i nydelige lædersko. Sådan en man selv kunne blive. Hvis ikke man passer på den snigende og passivt-udfarende kvindeovermagt.

Nu er han så blevet overtalt til at anskaffe sig et par sandaler. Sikkert fordi det er “uh, åh – så dejligt”. Udover, der ikke findes en mere ynkelig ting, man kan besudle sine fødder med, så må man da respektere, at manden er i halvfjerdserne. Han kan godt binde en sko. Men sandalfabrikanterne har den ultimative ydmygelse i ærmet. Ikke nok med vi skal gå rundt med tæerne frit fremme, nu skal vi satanrasme også frarøves den sidste rest af selvrespekt og bruge velcrolukning.

Måske vi skulle nedsætte en lille sandalninjagruppe, der opsøger sandalfabrikanter om natten og ruller dem i velcro og fjer.

Share on Facebook

Del dette på Twitter

Dette indlæg blev udgivet i Medier. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Ritschh

  1. Svend :o] skriver:

    Sandaler og mænd er forbudt … slut!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *