Rollerne er vendt

Kan du huske din barndom? Jeg var barn sammen med nogle rigtig kompetente børn. De kom fra gode familier og var gode mennesker. Vi tilbragte uendelige timer i skoven med træsværd og … gud. Det slår mig lige nu, at vi var rollespillere. Ikke sådan bevidst, men alligevel. Vi havde noget, der hed Rosenkrigen og det var vel en form for strategisk leg mellem… åh, gud. Vi var rollespillere.

Hvis du havde nogen idé om hvor meget jeg har grint af rollespillerne nede i sidegaden. Tjek. De var der. De kørte i en gammel og noget slidt, næsten grålig/rød Opel. Og når den blev parkeret i næste gade hoppede der fem granvoksne gutter ud af den. Iklædt vikingetøj. De var rollespillere. Og de virkede sgu lidt sjove, der midt på en lørdag formiddag og midt på Lahnsgade i Odense.

Ok, lad mig være ærlig. Jeg har nok nærmest gjort grin med dem. Måske endda hævdet mig selv overfor min ekskone på grund af dem. Netop nu slår det mig, at i min hjerne gik de ind i den samme lille etværelses og sov i etagesenge til næste gang de skulle ud og spise spegepølse med lommekniv og slås… sådan helt vildt vikinge-agtigt… med skumsværd.

Argh – hvordan tilgiver et voksent menneske sig selv for at have grint sin røv i laser af andre voksne menneskers sunde og gode weekendhobby? Det gør han jo nok ikke – indtil han opdager en sen onsdag, at han selv har spillet en rolle i et rollespil. Åh, helvede – nu starter en Sneakerssang i mit baghovede. Får man da aldrig fred?

Share on Facebook

Del dette på Twitter

Dette indlæg blev udgivet i Rollespil. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *